Portvins julekalender – Quevedo

599,00 kr.

Early Bird pris gælder til og med tirsdag den 12/11. Kalenderen kan hentes/ sendes fra 19/11 –  26/11

Med denne julekalender fra Quevedo, får du lov til at smage 12 forskellige portvine. Lagrima, Hvid, Ruby, Tawny, LBV, Reserve Ruby, Special Reserve Ruby og Colheita er de forskellige varianter der er at finde i kalenderen. Derved er denne kalender genial for portvinselskerene eller dig der ønsker at smage mere forskelligt portvin. Hver flaske i kalenderen er en 50 ml-flaske, alle fra Quevedo i Portugal.

Flasket og produceret hos Quevedo i Portugal. I denne kalender vil du stifte bekendskab med 12 forskellige portvine x 2 flasker i 50 ml-flasker med etikette på.

Kalenderen indeholder:
Reserva Lagrima,
10 Y White,
30 Y White,
Ruby,
Organic Reserve Ruby,
LBv 2017,
Tawny,
Special Reserve Tawny,
10Y Tawny,
20 Y Tawny,
Colheita 2008,
Colheita 2003
Derved kan man som den portvinselskende eller nysgerrige smage lidt af hver smag.

På lager

Kategorier: , ,

Beskrivelse

Om Quevedo

Familien Quevedo har ejet marker og vingård i generationer. I 70erne og 80erne udbyggede familien deres gård, Quinta da Alegria, og i 1991 var man klar til at lancere sig som selvstændigt mærke. Det er stadig en familieejet virksomhed og huset er beliggende i den lille by, San João da Pesqueira, midt i hjertet i denne smukke Douro-dal.

Som de fleste små ejere af parceller i Douro, solgte man druerne til de store afskibere. I Quevedos tilfælde solgte de i årtier deres druer til Taylor Port (Taylor Fladgate & Yeatman), hvilket jo tydeligt bevidner kvaliteten af druer fra Quevedo. I den meget varme årgang 1975 ville Taylor i første omgang ikke købe druerne. Derfor måtte Oscar Sr., der stadig var advokat og boede i Viseu (Dão) selv i gang med produktionen. Det blev til 40 fade af port og 40 fade bordvin. Senere på året kom Taylor igen og købte den færdige port. Men arbejdet med også at selv at producere vine tændte en gnist Oscar Sr. Derfor flyttede familien fra Viseu og op til den lille landsby, San Jõao de Pesqueira, i Douro-dalen.

I 1983 købte de vingården, Quinta Vale D’Agodinho, som i dag er deres vigtigste mark. Marken er beliggende mellem Quinta da Vargellas og det berømte varetegn, Cachão da Valeira. Det var her båden med nogle af portvinens største personligheder gennem historien, Dona Antónia Ferreira og Baron de Forrester, sank. Historien fortæller, sand eller ej, at Baron de Forrester druknede i den stærke strøm pga. af vægten fra guldmønterne i hans lommer. Dona Antónia overlevede, da hendes store kjole holdt hende flydende. (1861)

Fra 1991 begyndte Quevedo så at producere vine under eget navn. Et nyt vineri blev bygget og siden er også kældre blevet udvidet i takt med at antallet af flere erhvervede hektarer. Således høstes der nu fra mere end 100 hektarer.

Da Oscar Sr.’s datter, Claudia, blev færdig som ønolog i 1999, overtog hun straks ansvaret for produktionen af Quevedos bord- og portvine. Senere kom Oscar Jr. til familiefirmaet og han har siden været ansigtet udadtil mht. marketing, rejser, besøg osv. Succesen har været overvældende, og i dag eksporterer Quevedo til hele verden.

Alle husets druer bliver plukket manuelt i små kasser og derefter bragt til kælderen. Der bliver kun plukket i de kølige morgentimer og efter afstilkning. bliver der om aftenen fodtrådt i de knæhøje granitkar (lagares).

Når man har nået den ønskede sødme/tørhed, hældes der alkohol i den stadig gærende most. Det stopper gæringen og bringer alkoholprocenten op på de ønskede 18-20%. Al portvin bliver, noget forenklet, produceret på denne måde. Herefter deles de mørke typer op i Ruby, som er de mørke og kraftige typer (LBV, Crusted, Reserve, Vintage) og i Tawny, som er de fadlagrede/blendede portvine (Colheita, 10 Years, 20 Years osv.) For hvide portvine gælder det, at der både produceres tørre og søde varianter. Her kan man også finde helt op til 40 Years Old typer.



Tilbud

Er du over 18? For at købe vin og spiritus hos BARe VIN, skal du bekræfte at du er fyldt 18 år.