Beskrivelse
Grands Vin
Siden 1966 har Sofie Grands bedsteforældre, Tove og Ejner, produceret deres egen vin hjemme på badeværelset. I 2015 besluttede Sofie, at hun ville gøre dem kunsten efter og begyndte derfor at producere Grands Vin – en unik rosévin lavet på danske solbær.
Produktionen foregår på deres gård i byen Bjerne, der ligger uden for den sydfynske havneby Faaborg, hvor den ene gamle staldlænge er blevet renoveret og omdannet til vinproduktion. Her står Sofies mor, Helle, for al produktion, og hun sørger for at producere ny, frisk vin, som hun og bedsteforældrene får glæden af at prøvesmage, inden den tappes på flaske.