Crepepapir & Cider 25. maj kl. 18:00 i Værkmestergade

399,00 DKK

Vi inviterer jer til en vaskeægte blomsterworkshop hos BARe VIN. D.25/5 kl. 18-21 holder BARe VIN og papirkunstner Sabrina fra Art by Bilander, et fælles event i Værkmestergade 25 i Aarhus C. Aftenen byder både på smagning af lækre vine og en workshop, hvor du kan lære at lave dine egne crepepapirblomster.

I de uformelle rammer fordyber vi os i smukke franske anemoner og farverige valmuer. Sabrina introducerer jer for de teknikker og materialer som I har brug for at komme i gang med at klippe de fine evighedsblomster. Alle kan være med, da workshoppen er på begynderniveau, så vi tager os god tid til at lære crepepapirets mange udtryk at kende.

På 3 timer får du:

  • Undervisning m. skabeloner og teknikker på begynderniveau
  • Tips og tricks til farverige crepepapirblomster som du får med hjem
  • Materialer som crepepapir, ståltråd, blomstertape, lim, sakse m.m. stillet til rådighed
  • En-til-en sparring så du kommer godt i gang med crepepapirblomsterne
  • Vinsmagning med 3 forskellige ciders, hvor der kort vil blive fortalt lidt om hver eftersom de smages

 

Pris: 399 kr. inkl. vinsmagning, materialer og undervisning

På lager

Kategorier: ,

Beskrivelse

Om papirkunstner Sabrina fra Art by Bilander
Jeg hedder Sabrina, og jeg skaber håndlavede crepepapirblomster. Under navnet Art By Bilander har jeg opdaget, hvordan jeg kan udtrykke mig kreativt med italiensk crepepapir for at kreere smukke og holdbare papirblomster. Hver blomst er unika og det elsker jeg!

Min kærlighed til DIY og kreative udfoldelser har altid været der. Jeg har været forbi mange forskellige udtryk gennem tegning, maling, ler, strik m.m., og jeg opdagede ved et tilfælde en spændende ny tendens tilbage i 2020 – crepepapirblomster. Nu har jeg været i gang med mit blomsterprojekt Art By Bilander i ca. 2 år, og i løbet af de seneste måneder har det taget fart med workshops, krea-markeder, bestillinger og salg til kunsthåndværkbutikker.

Jeg er uddannet kunst- og kulturformidler, så det er kun naturligt, at jeg også afholder blomsterkurser og workshops, hvor jeg kan lære fra mig. Jeg har arbejdet med kreative workshops og events inden for kulturbranchen i mange år. Det er derfor en erfaren formidler I møder til mine workshops. Jeg sætter en ære i altid at møde alle i øjenhøjde, og det vigtigste er, at I får en god oplevelse med at bruge jeres kreativitet. Det behøver ikke være en svær udfordring at komme i gang med at være kreativ, og jeg hjælper jer hele vejen.



Økologiske vine

Er du over 18? For at købe vin og spiritus hos BARe VIN, skal du bekræfte at du er fyldt 18 år.