Beskrivelse
Bonnievale er en vingård, hvor mange marker omkring landsbyen Bonnievale leverer druer til kollektivet Bonnievale Wines. Vingården har flere dygtige vinproducenter, der kan vælge de bedste druer fra markerne og dermed få adgang til en fantastisk mangfoldighed af områdets varierede terroir. Vingården ligger syd for Robertson distriktet og ned til Breede River.
Bonnievale Wines er opkaldt efter den maleriske by. Byen blev grundlagt af den visionære skotte Christopher Forrest Rigg omkring 1800-tallet. Riggs så potentialet i den daværende halvtørre dal ved bredden af Breede floden. Han brugte de fleste af sine personlige ressourcer og hans overbevisende evner til at sælge ideen til ligesindede pionerer og folk, der søgte at starte op i området. Han stod bag opførelsen af en vandingskanal, der hjalp med at starte op for landbruget – herunder vindyrkning på markerne med virkelig perfekte jordbundsforhold. Den dag i dag udgør det gamle vandingsprojekt stadig den største del af det samlede vandingspotentiale i byen.